Du har længe haft en drøm om at hjemmeskole, men noget holder dig tilbage. Du er allerede i gang, men kunne godt bruge en hjælpende hånd i hverdagen. Du bor i udlandet og vil gerne sikre dit barn en tilknytning til det danske pensum.
Så er vi løsningen til dig.
Eller ring +45 5026 7026 og hør mere
Vi er en gruppe ildsjæle, der gennem hjemmeundervisningens rammer, brænder for at give børn det bedste skoleliv. Det er vores overbevisning, at skolen er den frie tid, vi som samfund og forældre skal stille til rådighed for vores børn. Til udforskning og udfoldelse af deres interesser og kompetencer, så de kan opnå selvsikkerhed og bliver klogere på dem selv, i stedet for at drukne i test, krav og rigide rammer.
Det er skolens medopgave, sammen med forældrene, at danne eleverne og åbne verden op for dem, så de har en stærk identitet og sunde værdier, når de skal møde verden omkring dem.
Vores skoles formål er at støtte familier, der ønsker at hjemmeundervise deres barn jf. §76 i Grundloven, hvad end årsagen og motivationen måtte være, ved at gøre det til en nem og en god oplevelse.
Det gør vi ved at facilitere supplerende onlineundervisning til det hjemmeunderviste barn, med det formål at hjælpe forældrene til, at barnets faglige udvikling står på mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Derudover faciliterer vi sociale arrangementer.
I Danmark har vi ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det er det budskab, vi søger at sprede, i en tid hvor mange traditionelle skoler ikke formår at danne rammerne for en undervisning, der tager hensyn til elevernes divergerende interesser, behov og forudsætninger, eller giver eleverne tilstrækkeligt tid til at finde dem selv og deres unikke kompetencer.
Vi mener, at det er på høje tid at tænke nyt og genoverveje den måde vi lader vores børn gå i skole på.
Vi tilbyder fjernundervisning til hjemmeskolebørn i alle aldre. Vores fokus er på dannelse og kreativitet, og at skabe selvstændige og innovative børn, der er klædt godt på til fremtiden.
.png?etag=%222de367-67486ad5%22&sourceContentType=image%2Fpng&ignoreAspectRatio&resize=380%2B316)